Det er et valg, man træffer
Det er altid nemmere sagt end gjort, hvis man taler til en svært deprimeret med rådet om at man "bare skal blive glad", så går det nok. Det er en no-brainer, men så nemt er det jo ikke altid.
Heldigvis er det dog noget lettere for dem, der ikke er dybt deprimeret og rent faktisk evner det mentale overskud der skal til, for at se rationelt på sine egne følelser og tanker.
Dengang jeg var deprimeret var jeg overbevist om at hele verdenen var ét stort tåget sort hul, hvor også alle andre var mere eller mindre ulykkelige, og bare lod som om. At atmosfæren og stemningen fra gråvejrsdage var en universel sindstilstand for alle mennesker. Og derfor var det jo ikke mig der nødvendigvis tænkte anderledes, jeg troede tilmed jeg bare så verden for hvad den var, men ikke var stærk nok til at håndtere realiteterne.
Det går særligt op for mig nu, nu hvor jeg er blevet rask nok til det mentale overskud der ofte skal til, at det jo åbenlyst er synet man får igennem et par subjektive og farvede briller. Og at jeg faktisk nu aktivt kan vælge, hvordan jeg betragter verdenen. For der er ikke noget endeligt. Verden er hverken mere eller mindre ulykkelig, og det kan dybest set også være ligemeget hvad verdenen er, hvad der betyder noget, er hvad jeg er.
Jeg kan aktivt vælge, om jeg vil hidse mig op over ting der ikke går efter mit hoved, eller lader mig irritere af provokatører. Det er dog ikke nødvendigvis et valg der sker natten over, og med meget kræver det en hvis øvelse, men faktum er, at det er et valg man træffer, hvordan man vælger at reagere på de ting man oplever. Det er også et valg, når jeg ikke tænker over mit valg, fordi jeg er i følelsernes magt. Det sker unægteligt fra tid til anden, men hellere få gange, end næsten hele tiden.
Hvis det er træls altid at støde ind i dumme og idiotiske mennesker, kunne det måske bedre betale sig at se indad, og ændre det forhold man har til dumme og idiotiske mennesker. For idioter vil der jo altid være masser af, det kan man ikke ændre. Men ens attitude til dem, kan man derimod ændre. Det er det tætteste man kommer på at befri verden for flere idioter, særligt i kraft af at verdenen bliver mindst én idiot mindre, når man selv vælger ikke at hidse sig op over andre mennesker. Ja, for den idiot er dig selv. Der skal jo to til en tango. Eller tennis. Hvis du nægter at spille med, står den anden jo bare og fægter formålsløst med ketsjeren.
Jeg vælger i det hele taget også selv hvordan jeg vil anskue vrede mennesker. Som irriterende individer med formålsløs brok, eller mennesker der har en bevæggrund for deres vrede, uagtet om jeg er enig med årsagen eller ej? Eller bare mennesker, med en følelse, jeg slet ikke behøver tage stilling til hvis ikke jeg har noget ansvar for den. Mennesker der provokerer, eller mennesker der lider.
Jeg forstår for alvor også ordsproget "Hver mand er sin egen lykkessmed". Din lykke er ikke afhængig af andre. Hvis du venter på at lykken kommer flyvende ud af det blå, kan du risikere at vente længe. Nogen gange skal der en attitude ændring til. Du vælger et eller andet sted selv, hvad der gør dig mere eller mindre ulykkelig, i større eller mindre grad. Handlinger og ulykker i ens liv er ofte ude af ens kontrol, men det er ikke ude af ens kontrol hvordan man forholder sig til det. Det kan kræve stor øvelse, men der skal forbavsende lidt til for at øge livskvaliteten hvis man kan reducere stress udspringet bare nogen få procent.
0 kommentarer: